Pilehaven
Pilehaven er normeret til 32 børn. Børnene er fordelt i 3 aldersopdelte grupper.
Børnehaven ligger i et skønt område i Hasseris, hvor der er kort afstand til byen og tæt på naturen.
Børnehaven Pilehaven er én ud af 11 institutioner i Dagtilbud Østerådalen.
Indbydende indendørs muligheder
Det fysiske læringsmiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.
Pilehaven er fordelt på 3 børnegrupper, et køkken/alrum, en dukkekrog, et kælderrum/motorikrum, garderober og toiletter.
I pilehaven er der masser af muligheder for at udvikle både den grov- og finmotoriske udvikling.
Vi har vores helt egen "motorikrum" i Pilehavens kælder, hvor vi laver mange fysiske aktiviteter, så som Yoga, forhindringsbaner, ”ase mase” lege.
Derudover er der indendørsaktiviteter, som at tegne, male, lave modellervoks, laver perler og meget mere.
Alle rum er i lyse farver med et godt og naturligt lysindfald fra de mange vinduer.
Vi tilstræber, at hele huset opleves indbydende med orden og overskuelighed, så det opleves roligt og indbydende.
Garderoben i børnehaven er et læringsrum, hvor de voksne omkring børnene (forældre og personale) hjælpe barnet til at holde orden på sin garderobeplads. Herved lærer barnet at have styr på egne ting i garderoben.
Stor legeplads med masser af legemuligheder
Udemiljø betyder meget for børns sundhed, trivsel, læring og udvikling.
Vi har en dejlig stor legeplads, som indeholder en bred vifte af spændende udfordringer.
Der er et stort græsareal til boldspil, masser af piletræer at klatre i samt masser af muligheder for at bygge huler og lege gemmelege. Derudover har vi en asfalteret cykelbane, hvor vi kører på løbecykler og trehjulet cykler.
Vi har også bålplads, klatre- og gyngestativ og sandkasse.